Rose Fysioterapi

Jeg er autoriseret fysioterapeut, kranio-sakral-terapeut og pilateslærer, og disse uddannelser suppleret med min interesse for personlig udvikling og spiritualitet danner baggrund for Rose Fysioterapi og Rose Klinik & Studio.

Rose Fysioterapi er derfor en behandling, der udspringer fra traditionel fysioterapi og er videreudviklet med helhedsorienterede metoder, så det bedste fra begge verdener inddrages. Den bygger på et sundhedssyn, hvor krop, sind og ånd ses som ligeværdige faktorer for optimal sundhed.

Du vil opleve mere “hands on”-behandling end i en traditionel fysioterapi-klinik, da jeg tror på, at kroppen i perioder behøver en hjælpende hånd til at finde vej til opheling. Ved at inddrage hele kroppen opnås varig effekt af behandlingen.

Du får gode råd og enkelte, men effektive øvelser, som du kan tage med hjem. Øvelserne kan inkludere elementer og input fra pilates og mindfulness.

Der lægges vægt på ro og grundighed i behandlingerne. Behandlingstiden er derfor længere end traditionel fysioterapi. Teknikkerne er blide, men dybdevirkende og ofte med god effekt på kroniske eller tilbagevendende smerter og ubehag, også i de tilfælde hvor mere hårdhændede teknikker ikke har haft virkning.

Jeg behandler også babyer, børn og teenagere.

Læs mere om de enkelte behandlingsmetoder under menupunkterne BEHANDLINGSMETODERKRANIO-SAKRAL-TERAPI og PILATES

ROSE FYSIOTERAPI BRUGES BL.A. TIL AT BEHANDLE:

  • Følger efter hjernerystelse og slag
  • Stress-symptomer (fysiske såvel som psykiske)
  • Piskesmæld
  • Arvæv
  • Spændingshovedpine
  • Kæbespændinger
  • Nakkeproblemer
  • Spændt muskulatur
  • Åndedrætsblokeringer og spændinger omkring luftrør
  • Smerter i skuldre, arme, musearm
  • Instabilitet omkring led, ømme led, knoglesmerter
  • Rygsmerter, bækkensmerter, problemer omkring haleben/korsben
  • Nedsat bevægelighed, skævheder i kroppen
  • Nervesmerter, klemt nerve, ischias smerter, piriformes syndrom
  • Genoptræning efter diskusprolaps, knæ operation
  • Smertende knæ
  • Manglende energi, nedtrykthed, ubalancer
  • Andre kropslige udfordringer

Ring, sms eller send mig en mail, hvis du er i tvivl, om Rose fysioterapi kan afhjælpe netop dine symptomer.

Med begge ben solidt plantet i anatomien og med stor åbenhed for helhedsorienteret behandling kan du regne med grundig og dybdegående behandling hos mig. Du er altid i centrum for, hvad der er relevant behandling for netop dig, og symptomer og udfordringer sættes i et bredt perspektiv, der kan indebære kranio-sakral-terapi, løsning af stram muskulatur ved hjælp af triggerpunkter, nervestræk, pilatesøvelser, bindevævsmassage og spirituelle input men kun i det omfang, det er relevant for dig.

 

Tilskud fra sygeforsikring Danmark

Samarbejder med sundhedsforsikringer, forsikringsselskaber og firmaordninger.